QeHS-chef
Fødevareindustri/procesindustri – vækstrejse
Ønsker du et meget selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar? Er du en fagligt og erfaringsmæssigt velfunderet QeHS-chef, der naturligt søger ansvar og indflydelse – og har lyst til at være med på en spændende vækst- og udviklingsrejse?
Så er denne stilling i AKD måske den helt rigtige for dig.
Fokus på fødevaresikkerhed
Som QeHS-chef får du det overordnede ansvar for kvalitet, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø på AKD-fabrikken i Toftlund. Du bliver drivkraften i fabrikkernes kvalitets- og fødevaresikkerhedsarbejde – samt den drivende kraft i arbejdet med arbejdsmiljø. Du løfter opgaverne sammen med en erfaren og dygtig QeHS-specialist, og du samarbejder med kollegaer både på AKD-fabrikken i Brande og hos KMC.
Dine opgaver
- Opretholde og udvikle FSSC 22000- samt GMP+-certificeringerne
- Varetage samarbejde med myndigheder inden for ansvarsområdet
- Kunde- og myndighedsaudits
- Reklamations- og afvigelsesbehandling
- Intern auditplanlægning og -gennemførsel
- Træning og uddannelse af fabrikkernes personale
- Løbende opsamling på og rapportering af kvalitetsmål
- Daglig arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder
I igangværende projektering og udvidelse af eksisterende fabrik til 2026, samt nyt barmarksprojekt i Toftlund der skal stå klar 2030, vil QeHS-chefen få en central rolle som sparringspartner.
Din profil
Din uddannelse er ingeniør, bromatolog, procesteknolog eller lignende. Du har arbejdet nogle år i en lignende stilling i fødevareindustrien, gerne procesindustrien. Du har opnået solid erfaring i arbejdet med kvalitetsledelsessystemer, samt er velfunderet i arbejdet med HS. Du har erfaring med at drive processer og forandringer – du viser initiativ, arbejder målrettet og vedholdende.
Du tilbydes
Et spændende job i en sund virksomhed i udvikling. En central rolle som sparringspartner til projektorganisationen i projektering og etablering af ny fabrik. Arbejdsstedet er Toftlund.
Mød nogle af dine kommende kolleger
Kvalitet, miljø og sikkerhed fungerer kun, når det bliver en del af hverdagen. Jeg oplever en kultur, hvor tingene er i orden, og hvor alle tager ansvar – og det giver tryghed i hele organisationen.
Grete, QEHS-chef, Brande
Ansvarlig for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed – og for at tingene fungerer i praksis.
Ansat i 1 år.
Jeg kan godt lide, at vi hjælper hinanden på tværs – også når det 'bare' er papir og planer. Når der er styr på aftalerne, bliver hverdagen lettere for både kollegerne og driften.
Majbritt, Administrativ medarbejder, Toftlund
Arbejder med administration, koordinering og daglig support, så hverdagen på fabrikken kører smidigt.
Ansat i 4 år.
Det bedste er, at man bliver taget godt imod fra dag ét. Jeg sørger for rene rammer – og for at der er mad på bordet – så alle kan fokusere på arbejdet og føle sig som en del af holdet.
Heidi, Servicemedarbejder, Toftlund
Sørger for rengøring og service – og serverer maden i Toftlund, så rammerne er ordentlige for kollegerne.
Ansat i 9 måneder.